Sejlklubben Hundige Strand
SHS er en lille, dynamisk sejlklub. Hjemhavnen er på havneøen ”Mågen” i Hundige Havn.

Sejlklubben Hundige Strand, blev startet i 1980, samme år som havnene i Strandparken og dermed også Hundige Havn i Greve Kommune blev åbnet. SHS tilbragte de første besværlige år på havneø Hejren og flyttede derefter i 1983 til den anden havneø Mågen. Den form for start af en sejlklub har resulteret i et specielt sammenhold, og den ånd findes og fastholdes fortsat i SHS. Desuden bekræfter vor farverige stander, at det er tursejlads, det primært drejer sig om. På Mågen lever vi i dag sammen med den noget større klub HBK i et fornuftigt samarbejde, som bl.a. har resulteret i, at vi har fælles klubhus. SHS har aktiviteter inden for sejlerskole, svømning, junior- og kapsejlads, men frem for alt forskellige kreative former for tursejlads. Med mottoet Små Hundrede Sejlere har vi i SHS en målsætning om, at klubben ikke må blive større end, at vi stadig kommer hinanden ved i et hyggeligt socialt fællesskab.

Aktiviteter:
Skolesejlads til den praktiske del af duelighedsbevis.
Klubbladet ”Søforklaring” udkommer ca. hvert kvartal.
Mulighed for optimistjolle sejlads i foreningens både.
Mulighed for brug af foreningens surfbrætter.
Klubaften hver onsdag i forårs- og efterårssæsonen i forbindelse med skolesejlads, hvor aktivitetsudvalget sørger for kaffe og kage.
Fælles klubsejlads i Pinsen, i Kr. Himmelfartsdag og i Store Bededagsferien, hvor vi tager af sted i samlet flok.
Tordenskjolds Under-Cup i september med forskellige opgaver, og med efterfølgende hyggeligt samvær og spisning.
Herretur arrangeres for sejlere, som ønsker at deltage i langturssejlads.
Fiskerklubben sejler i efterårsferien til Ven.
Fiskefrokost en gang årligt, hvor ”fiskeklubben” giver.

Vinteraktiviteter:
Svømning i Greve svømmehal.
Klubaftener med forskellige emner.
Gåture hver søndag kl. 12:00 fra parkeringspladsen ved stranden i Hundige Havn.

SHS´s historie
Vi byggede nødhavn i Ishøj.
Isvinteren 1978-79 blev den indirekte årsag til starten på SHS. I den igangværende bygning af centerhavnen i Ishøj havde Strandparken givet dispensation til, at der blev etableret en nødhavn for Hundige Bådeklub og Sejlklubben Køge Bugt til afhjælpning af havnepladser i området, indtil de fremtidige havne i Hundige kunne etableres. Ved frivillig indsats var der bygget midlertidige broer, som den strenge vinter ødelagde med isskruninger af broer og pæle.

I sejlklubben SKB blev der nedsat et udvalg, i sæsonen 1979-80, til at bygge en ny nødhavn. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at få klarlagt, hvornår de nye havne kunne forventes at være færdige, og dermed hvor lang tid nødhavnen skulle fungere.
Den netop overståede isvinter havde givet dårlig erfaring med fast etablerede nødbroer, som ikke kunne genanvendes eller flyttes. Dertil kom, at nødhavnene havde fået så stor tilgang af sejlere, at anlægget skulle flyttes længere ud i havne-bassinet for at skabe plads til alle og dermed etableres på meget stor vanddybde, som vanskeliggjorde selvbyggerarbejdet.
Nødhavnsudvalget besluttede i samråd med sejlerne at etablere det nye anlæg med flydebroer, som kunne genanvendes. Sejlerne indskød hver 4.000,00 kr., som blev brugt til indkøb af flydebroer.

Strandparken indvies
I 1980 skulle Strandparken officielt indvies, og man forlangte nødhavnens broer fjernet. Desværre blev det ikke muligt at sælge flydebroerne til Ishøj/ Sydkystens Sejlklub, da disse havde fået en favorabel aftale med leverandøren af tilsvarende flydebroer. Selvom flydebroerne blev annonceret til salg, viste der sig ingen købere – ej heller Sejlklubben Køge Bugt.

SHS bliver stiftet
På den baggrund besluttede en del sejlere fra nødhavnen at starte en ny sejlklub i Hundige Havn, hvis vigtigste opgave var at købe de pågældende flydebroer, således at medlemmerne, der havde indskudt ½ million kr. i nødhavnsprojektet, kunne få tilbagebetalt en del af deres investering.
Den 6. marts 1980 blev der holdt stiftende generalforsamling, og SHS så dagens lys med Peer Mørkholm som klubbens første formand.
Dette initiativ banede vej for afsættelse af flydebroerne til Sejlklubben Køge Bugt.
Imidlertid havde de mange problemer i denne forbindelse skabt basis for at bevare den nyetablerede sejlklub SHS, som dog først, ved borgmester Jørgen Bachs mellemkomst, fik tilladelse til at etablere sig på Hejren.
SHS fik en flyvende start. Der blev afholdt konkurrence om ny stander og navn til klubbens blad.
Ved indvielsen af Strandparken den 8. juni 1980 blev sejlklubberne opfordret til en fælles sejlads ind i Centerhavnen i Ishøj, hvor daværende statsminister Anker Jørgensen officielt indviede Strandparken. SHS kunne mønstre næsten 100 % af sine medlemmer til denne fælles flotille, under ledelse af klubbens formand Peer Mørkholm. Således var klubben med til skabe en flot og festlig dag for de mange fremmødte tilskuere og honoratiores.

SHS flyttet til Havneø ”Mågen”.
De første år blev meget vanskelige for SHS, idet man fra SKB’s side absolut ikke kunne acceptere, at der var mere end een klub på Hejren. Da der blev åbnet mulighed for at flytte over til Mågen, besluttede SHS den 14. januar 1983 at tage imod HBK`s venlige tilbud.
Denne dag blev en ny mærkedag, idet denne blev afslutningen på 3 års trængsler på Havneøen Hejren.

I foråret 1983 blev klubbens lille hyggelige klubhus overført til Mågen, sammen med klubbens flagmast, der var sponsoreret af John Mast, og et konstruktivt samarbejde startede mellem SHS og HBK. Dette samarbejde har bl.a. resulteret i en udvidelse af SHS og HBK´s nuværende klubhus og sikring af Mågens økonomi.

En vision
Vi var selvbyggere
Når starten på Hundige Havn blev noget kaotisk skyldtes det ikke mindst, at det var havnens brugere, dvs. sejlerne, der selv byggede havnen. Det skal forstås på den måde, at vi fik stillet en såkaldt råhavn til rådighed (plus et råhavnslån). Og hvad var så det? Jo, det var i princippet en stor udgravning, et stort hul i jorden, bogstaveligt taget. I hullet var der opkastet to store jordbunker, begyndelsen til det, som senere skulle blive til de to havneøer: Mågen og Hejren. Vandet fra Køge Bugt var mid-lertidigt spærret ude med en fangdæmning, så længe broerne blev bygget. Uden for denne dæmning var der så anlagt en forhavn med en nordlig og en sydlig dækmole bestående af store granitsten. Herefter var det så op til havnens brugere, at bygge alle de nødvendige faciliteter, herunder ikke mindst alle broer og klubhuse m.v. Et kæmpearbejde udført ved frivillig, ulønnet indsats. Se, – det hører også med i billedet, når man skal beskrive havnens udvikling og historie. Sidst, men ikke mindst. Dette anlægsarbejde blev finansieret af sejlerne selv!
Den del af havnens historie har vi lov til at være en lille smule stolte over, også i dag!

Hvad var det så egentlig, vi ville, og fortsat vil, med vores klub?
Hvad var det så egentlig, vi ville og fortsat vil med vores klub? Ja, det gav et gammelt nummer af klubbladet ”Søforklaring” en forklaring på. Man kunne læse følgende:
”Vi ønsker at skabe en ramme om vores sejlsport, hvor vi har tillid til hinanden, hvor det er en selvfølge at sige ”dav” til hinanden, når man mødes i havnen, hvor vi gør os umage for at få nye medlemmer til at føle sig velkomne, hvor vi kan finde på at afholde et fælles kaffebord for husdyr, børn og voksne på langs af broen, og hvor man naturligvis kigger efter naboens fortøjninger, når man tilser sin egen båd. Vi vil kort og godt skabe et fristed for stilfærdige folk, der har sejlsport som fælles interesse.”
Ovenstående beskriver de tanker, vi dengang havde, og fortsat har, om sejlsport, havn og tilhørsforhold til en sejlklub.

Hvor er vi henne i dag?
I dag hersker der heldigvis fredelige tilstande i havnen, og der er kommet endnu en sejlklub til, Greve Sejlklub (GS), der er hjemmehørende på Hejren. De to havneøer passer i dag, hver for sig, de forretninger, der naturligt ligger inden for den enkelte havneøs domæne med den pågældende havneøs bestyrelsesmedlemmer i havnebe-styrelsen som ansvarligt organ (De såkaldte Ø-udvalg). Sager, der har betydning for hele Hundige Havn, behandles naturligvis af den samlede havnebestyrelse. Man kan kun sige, at ordningen i skrivende stund fungerer udmærket.
Greve byråd besluttede, at Hundige Havn skulle på det kommunale budget i 2005 med et pænt beløb. Det har vi takket pænt for, og vi da også benyttet denne saltvandsindsprøjtning til at udbygge havnens faciliteter. Yderligere har vi netop fået oplysninger om, at vi også i 2006 og i de kommende år kan forvente kontante tilskud fra Greve Kommune. Det er selvfølgelig positivt, og kan kun tolkes på den måde, at vore lokale politikere nu har tillid til, at vi formår at administrere havnen professionelt. Pengene skal anvendes til at skabe forbedrede fysiske rammer i havnen, og vil blive fordelt mellem havneøerne efter den såkaldte fordelingsnøgle.

Fremgang
På havneø Mågen er der fremgang og greb om tingene efter nogle stille år. Fremgangen gælder også SHS. Her er der medlemsfremgang og optimisme.
SHS har i øjeblikket en tilgang af nye medlemmer efter en række år, hvor medlems-tilgangen har stået i stampe. Det gælder generelt for Hundige Havn, at der er stigende interesse for især lidt større bådpladser.
Vi har et godt forhold til vores naboklub, HBK, hvilket betyder, at vi kan samarbejde om fælles opgaver. Og der er nok at tage fat på. Vi skal fortsat passe og vedligeholde vores fælles klubhus. Dette sker via ”Trivsel”, (et fælles udvalg). Det er altså værd at bemærke, at vi er herrer i eget hus. Vi skal fortsat opbygge havnens faciliteter, så den kan fremstå som en attraktiv, moderne marina.

En vision
Ifølge ordbogen kan begrebet ”vision” oversættes med mange ting. Det kan betyde drøm, fremtidsbillede, – plan, – syn eller en idé eller en plan. Det kan altså betyde mange ting, men under alle omstændigheder noget der peger fremad, noget om hvad fremtiden har i posen til os, eller måske meget bedre: hvilke planer og ønsker vi selv har for fremtiden, her forstået som klubbens og havnens fremtid.
Her i januar måned havde vi så den traditionelle nytårsfrokost, hvor byrådet var inviteret ned på havnen, som en årelang tradition byder. Det er en rigtig god tradition. Her kan medlemmer af byrådet selv både se og høre, hvad der rører sig i havnen.
Ved denne lejlighed sagde den nye borgmester blandt andet, at man nu (endelig) på rådhuset havde fået øje på det faktum, at Greve Kommune har 8 kilometer attraktiv kystlinie og badestrand ud mod Køge Bugt, og at der i kommunen er anlagt 2 havne, Mosede Havn og vores havn: Hundige Havn. Man vil nu interessere sig for, at ressourcestærke borgere slår sig ned i kommunen. Dette så meget mere som kommunen, efter at kommunalreformen er gennemført, får et stigende behov for at markere sig. Greve bliver lillebror over for Roskilde, der formentlig bliver på over 100.000 indbyggere.
Stærke borgere kræver, at der stilles gode muligheder og tilbud til rådighed. Her kommer Hundige Havn kraftigt ind i billedet. Det lover godt! Nu er vi to parter med en fælles interesse for at udbygge vores havn og gøre den endnu mere attraktiv: politikerne og havnens brugere.
Vi, d.v.s. sejlklubberne, vi har visionerne, vi vil udbygge og vitalisere havnen, og vi har planerne dertil.
Vores vision for SHS er den samme som for 25 år siden. Vi vil fortsat være en god, lille og rar sejlklub, hvor vi, med et fortærsket udtryk, vil ”komme hinanden ved”.

Bliv medlem af SHS
Bliv medlem af Sejlklubben Hundige Strand, SHS, Du vil ikke fortryde det.
Kontakt: Brug kontaktformularen her på siden